Campingferie i Ungarn 2002:
Vi er 2 voksne Catarina og Søren, drengene er Daniel (13), Sebastian (11) og Christian (8).
I sommer havde vi valgt at tage til Ungarn (Balaton), og havde et 3 kabiners telt til os alle.
Vi tog af sted om morgenen den 30. juni og var hjemme igen den 19. juli meget tidligt om morgen.
Balaton, med tilnavnet "Det Ungarske Hav", er med sine 598 km² en af Europas største søer: 77 km lang, på sit bredeste 14 km, smalleste 1,4 km.
Den har sit hovedløb fra floden Zala i sydvest.
Den gennemsnitlige dybde er ikke mere end 3-4 m, kun ved Tihany-halvøen er de 11 m dyb.
Vandet kan i højsommeren komme op på ca. 28° varmt.
Søndag den 30.juni 2002
Vi startede d. 30. juni kl.05:40 fra Odense og forud for afrejsen, havde vi pakket alt hvad vi mente vi havde brug for. Fra Odense gik
turen med grænsen og videre mod Hamborg, alt imens det øsregnede. Et stykke efter Hamborg gjorde vi holdt for at få morgenmad,
derefter fortsatte turen mod Berlin, som vi passerede omkring middag. Igennem Tyskland var der ikke noget trafik, da Tyskland
spillede VM-finalen i fodbold, og efter Berlin fik Catarina sit tilnavn "Schumacher" da hun gerne ville ligge at køre 180 km/h, mens hun
ikke var så vild med hastigheden som passager.
Ved den Tjekkiske grænse havnede vi således i vores første kø, som dog kun tog 1 time så var vi over. Det var nu holdt op med at
regne og temperaturen havde nu sneget sig op på 25°.
Vi havde på forhånd aftalt at vi ville have to overnatninger på en hyggelig lille campingplads ca. 10 km nord for Prag.
Vi nåede, godt sammenkrøllede til
Triocamp
kl. 16:45, hvor vi alt imens derngene gik op for at se hvad vi kunne få til aftensmad, satte teltet op og fik tømt bilen.
Mandag den 1. juli 2002
Den næste dag tog vi ind til Prag, for at se nogle af de seværdigheder, som vi fra andre havde hørt så meget om, og som Søren
havde set før, så han guidede os uden at bruge et kort. Vi gik over Karlsbroen og op til slottet og Sct. Vitus katedralen, som er en
imponerende kirke. Den bedste udsigt over Prag, har man fra tårnet i katedralen, men det kræver en god fysik at komme derop,
der er 287 trappetrin til toppen.
Prag er en fantastisk smuk by, som vi gerne vil besøge igen, men så vil vi dog tage os god tid, da der er begrænset hvor meget man
kan nå at se på én dag og med tre børn med.


Tirsdag den 2. juli 2002
Om morgenen stod vi tidligt op for at pakke sammen, og lige som vi kun manglede at pakke teltet sammen begyndte det at regne,
så teltet blev pakket sammen vådt. Det gjorde dog ikke så meget, da det kun skulle ligge sammenpakket i ca. 8 timer.
Turen fortsatte igennem Slovakiet til Ungarn, hvor vi nåede vort mål,
Camping Vadvirág,
kl. 16:45.hvor vi startede med at folde teltet ud. Mens det tørrede, gik vi op på campingpladsens restaurant hvor vi fik gullash,
der smagte pragtfuldt. Restauranten viste sig at være rigtig god og billig så det endte med at vi spiste der flere gange i løbet af ferien.
Teltet kom op og vi fik atter installeret os, hvorefter vi alle tog badetøj på og gik de ca. 50 m ned til søen.
Onsdag den 3. juli 2002
Så kom den store dag for Sebastian, han blev 11 år. Den blev fejret med morgensang, rundstykker og wienerbrød med små flag i,
og selvfølgelig gaver.
Sebastian fik lov til at bestemme, hvad vi skulle den dag og han ville gerne i Tivoliet i Budapest, men da det var rigtigt godt vejr,
bestemte han at vi skulle blive på pladsen og hygge og bade, hvis vi lovede at tage derind en dag hvor vejret ikke var helt så fint,
så det gjorde vi. Til aftensmad ville han have grillmad, så vi kørte ind i det lokale supermarked og købte store bøffer til alle.
Alt i alt en god dag.
Torsdag den 4. juli 2002
Dagen efter vågnede vi op til en let blæsende og overskyet dag, og ved morgenmaden besluttede vi os for at tage ind til Budapest
og gå i tivoli, som vi havde aftalt med Sebastian dagen i forvejen.
Tivoliet Vidámpark
er plaseret i en stor park som hedder City-Park. Da vi havde betalt og gik ind, blev vi lidt overraskede, der var så at sige ingen i
tivoliet, max 50 gæster, men det betød jo så bare at der ingen kø var ved forlystelserne, og det var noget drengene kunne lide.


Fredag den 5. juli til onsdag den 17. juli 2002
De næste par dage hyggede vi os på pladsen med at bade, tage ud og handle og drengene fandt ud af vandrutsjebanen på pladsen
var alle tiders.


Efter et par dage på pladsen og et par småture på de lokale markeder, havde vi pludselig lyst til Sachertorte, og hvor får man den bedste Sachertorte, det gør man i Wien.
Så vi kørte 250 km. til Wien, for at spise Sachertorte, lidt vildt, men sjovt.
Siófok er den største by på sydsiden og ligger kun ca. 40 km. fra vores campingplads, så det tog kun en time at køre derind. Vi fandt en parkeringsplads
lige ved siden af det berømte vandtårn. Siófok er en hyggelig by, med mange boder og en flot strandprominade, men det drengene var mest
interesseret i var, at der var en spillehal, så der måtte vi jo forbi..
Vi tog fra campingpladsen en tidlig morgen kl. 7.00 mod Hévíz.
Hévíz, er et af Ungarns kendteste termalbade.

Det ligger 6 km. nordvest for byen Kezthely. Det er Europas største naturlige termal-sø (ca. 5 1/2 ha.)
Kilden udspringer i en 39 m dyb tragt, hvorfra der mellem sand og lerlag vælder 80 mio. litter svovl- og radiumholdigt vand frem pr. dag. Det betyder
at søens vand udskiftes fulstændig hver 28. time. Vandet holder en temperatur på ca. 33°.
Direkte oversat betyder Hévíz, varmt vand og man svømmer rundt blandt lotusblomster og der er en rolig atmosfære.
Efter en regnfuld nat med torden og lyn, var luften her til morgen dejlig frisk. I dag ville vi med den lille færge over til Tihany-halvøen.
Turen med færge varede ikke mere end 5 min. så det var en lille hyggelig tur. Færgen kunne medbringe ca. 18 biler nogle cykler og
en del gående. Da vi ankom til Tihany-halvøen, som er ca. 12 km2, kørte vi mod nord, for se byen Balatonfüred. Det var dog lidt
skuffende, det mindede lidt for meget om Ibiza.
Torsdag den 18. juli til fredag den 19. juli 2002
Nu var det blevet tid til at vende næsen hjemad, så vi stod op kl. 7.00 pakkede sammen og kl. 09.00 var vi færdige og klar til afgang.
Vi valgte at køre hjem i et hug og nåede Odense kl. 04:30 og så var det også sengetid.
Alt i alt en pragtfuld ferie med masser af afslapning, sol og badning med temperaturer på omkring 30-33° de fleste af dagene, og
Christian lærte næsten at svømme uden at sætte foden på bunden.
Ungarn 2002 i tal:
Vi kørte i alt 4622 km svarende til 11,3 km/l i Alfa Romeo 1.8 1998.
Overnatningspriser :
2 campingpladsovernatninger i Tjekkiet (Prag) á 324 kr./nat for 5 personer.
15 campingpladsovernatninger i Ungarn (Balaton) á 232 kr./nat for 5 personer.
Turen kostede: |
|
|
|
Overnatninger ca. |
|
kr. |
4.100 |
Transport, Benzin og vejgebyrer ca. |
|
kr. |
3.250 |
Mad og fornøjelser ca. |
|
kr. |
8.100 |
Ferie i alt ca. |
|
kr. |
15.450 |
Excl. egne lommepenge. |
|
|
|